MORTEN DREYER EKSKLUDERET AF VENSTRE

Efter at have siddet i kommunalbestyrelse med Morten Dreyer i snart 7 år, og før da været suppleant for ham i 4 år, kan jeg kun bakke 100% op bag Venstres bestyrelse i Dragør, om at ekskludere Morten Dreyer af Venstre. Bare synd at bestyrelsen ikke allerede tilbage i januar gjorde det. Det ville helt klart have betydet, at al den uro der har været i Venstre i Dragør gennem dette år, ville have været undgået, idet Morten Dreyer grundlæggende har været problemet i Venstre.

Ordet samarbejde kender Morten Dreyer ikke til, og har siddet i kommunalbestyrelsen udelukkende for egen vinding. Dette kom helt klart til udtryk i forbindelse med konstitueringen efter sidste kommunalvalg i november 1997. Her måtte jeg anmode bestyrelsen om at ekskludere Morten Dreyer, hvis han ikke undlod at lave egne aftaler til andre sider, end dem som var aftalt i enighed i Venstre. Først i sidste øjeblik ændrede Morten Dreyer mening. Konsekvensen blev et løftebrud til Konservative, hvilket har været medvirkende til et dårligt samarbejde de borgerlige imellem. Dette har Konservative bl.a. givet offentlig udtryk for i det sidste stykke tid.

Derfor havde jeg allerede for lang tid siden besluttet, at jeg aldrig ville stille op til et valg, hvor Morten Dreyer er på samme opstillingsliste som mig selv.

Jeg håber, og tror, at der nu er skabt grundlag for et godt og sagligt politisk arbejde i Venstre i Dragør, hvilket op til det kommende kommunalvalg i november 2001, er særligt vigtigt.

 

Per Faldborg Olesen

16nov00

Efter at have skrevet ovenstående, skal jeg for god ordens skyld, gøre opmærksom på, at når jeg skriver for "egen vinding", mener jeg ikke økonomisk, men popularitet, politisk indflydelse,

24nov00